KLIMAFONDEN
- Investerer i vedvarende energianlæg
Klimafondens 3 hovedformål
Energianlæg
At investere i energianlæg, der producerer elektricitet, som er baseret på vedvarende energikilder, samt at afsætte den producerede elektricitet på markedet
CO2-kvoter
At opkøbe og annullere CO2-kvoter, samt at opkøbe oprindelsesgaranticertifikater fra produktion af elektricitet på grundlag af vedvarende energi, og at anvende andre lignende instrumenter.
Miljøet
At styrke beskyttelsen af naturmiljøet mod klimagasser - for eksempel CO2 og andre miljøbelastende udledninger fra produktion af energi
Derudover har vi til formål at:
Yde støtte til at styrke den vedvarende og klimavenlige energiproduktion, så den nuværende miljøbelastende energiproduktion kan erstattes
Yde støtte til at styrke foranstaltningerne, der reducerer energiforbruget og dermed miljøbelastningerne fra den nuværende miljøbelastende energiproduktion
Klimafondens virke
Klimafondens virke er reguleret af Lov om Erhvervsdrivende fonde, hvilket betyder:
- Fonden er en selvstændig og uafhængig juridisk enhed, der er fri af andre interesser
- Fonden har en uafhængig bestyrelse, der skal agere selvstændigt
- Fondens midler ikke kan gå tilbage til stifteren og kun til vedtægtsbestemte formål
- Fonden skal efterleve den governance, der følger af loven og Anbefalinger for god Fondsledelse
- Fonden er underlagt fondsmyndigheden tilsyn.
Fondskonstruktionen giver en meget høj sikkerhed for bidragsyderne og sikrer, at bidragene går til det rigtige formål – og intet andet, samt at fonden er transparent i dens virke
Uddelingspolitik
På baggrund af Klimafondens budget og strategi vil Klimafonden tidligst have reetableret grundkapitalen og råde over frie midler ved udgangen af 2023.
Med den viden har bestyrelsen besluttet at udskyde formuleringen af uddelingspolitikken, indtil der er udsigt til, at fonden råder over frie midler, og politikken dermed bliver relevant.
Bidrag
Der vil her på hjemmesiden løbende blive informeret om det samlede omfang af bidrag, der er tilgået Klimafonden. Der vil også blive informeret om planlagte investeringer og ført et klimaregnskab over den mængde el, som fonden neutraliserer i forhold til kundernes elforbrug.
Information om anvendelse af bidrag vil desuden blive tilsendt de bidragsydende kunder én gang årligt.
Læs mere om klimafondens projekter